top of page

Erhvervsstyrelsen: “Intelligent og trådløst styret LED-lys kan spare millioner og skåne miljøet“


En systemløsning med intelligent LED-lys er på vej op i danske gadelamper, og det vil betyde lavere energiforbrug og mindre CO₂-belastning i danske kommuner. Det er gjort muligt, efter den danske virksomhed Novalume i København har fået støtte til udvikling af en ny prototype og gode råd om markeder i et EU-støttet erhvervsfremmeprojekt.


Novalume står bag den trådløse systemløsning Lumintell™*, der ud over besparelsen på selve LED-teknologien kan skære mellem 10 og 30 procent af energi- og CO₂-forbruget i gadebelysning sammenlignet med konventionelle styringsløsninger på markedet.

Løsningen lyser allerede op i udlandet, blandt andet i Chile og Colombia, men efter et forløb i strukturfondsprojektet Smart Energy 2 Market har Novalume nu sat det danske hjemmemarked øverst på dagsordenen.

Anmod om en live demo på smartcity@novalume.dk
Jakob Meiland Hansen, december 2020

Jakob Meiland Hansen, salgsansvarlig hos Novalume:

“Under COVID-19-pandemien har vi valgt Danmark som hovedfokusområde, og det har vist sig at være en god beslutning. ”Smart Lighting” er en global forretning, og frem til 2019 fokuserede Novalume 100 procent på eksport, fordi hjemmemarkedet ikke var tilstrækkeligt til at bære vores virksomheds investeringer. For fremadrettet at styrke vores afsætning og eksport har vi behov for et stærkt hjemmemarked, og vi har indset værdien af at have det danske marked som ”showroom.”


Resultatet blev Lumintell™ Noden, som er kernen i Novalumes systemløsning. Gadelamper med LED-armaturer monteres med noden, som danner et trådløst netværk med andre armaturer. Gennem noden er der forbindelse til ”skyen”, hvor driften kan optimeres via intelligent dæmpning med blandt andet integration af dagslyssensorer, bevægelsessensorer etc.


“Lumintell-systemet er en optimal løsning, da der ikke skal montører ud for at trække styringskabler, bygge styringsskabe og montere eksterne dagslyssensorer. Det hele er samlet i den trådløse node, så derfor kender kommunen og driftsherren alle omkostninger for deres investering på forhånd,” siger Jakob Meiland Hansen.“


Læs mere her eller se denne korte film her: novalu.me/film


Anmod om en live demo på smartcity@novalume.dk

#Lumintell #lysstyring #zhaga #Novalume #smartgadebelysning #standard #IoT #sensor #offentligbelysning #kommune #fremtidssikret #LED #smartcity #SE2M

 

*LUMINTELL™ er et dansk mærke tilhørende Novalume A/S registreret i Europa og andre lande.

10 visninger