NL_GoGreen_BG.jpg

Job Offer

Marketing Koordinator

Vil du gerne arbejde med marketing i et bredt ansvarsområde hos en ung dansk teknologivirksomhed?

 

Vil du være med til at udvikle en dansk teknologivirksomhed til en succeshistorie? Så er muligheden her nu i Novalume Solutions A/S.

Vi er et team på otte medarbejdere, som arbejder tæt sammen omkring vores succeser, og da vores tidligere Marketing Manager har valgt at flytte til udlandet efter mange år hos os, så søger vi nu en ny. Du har mulighed for enten fuld- eller deltidsansættelse.

Vi søger en Marketing Koordinator til udarbejdelse af lækkert marketingsmateriale, samt styring af kampagner, messer og øvrige aktiviteter. Du vil i samarbejde med salgsorganisationen udarbejde og producere kundemateriale og markedskampagner til både danske og udenlandske salgsfremstød, og vi tilbyder mulighed for en deltidsansættelse.

Vi tilbyder

  • Et job i en spændende virksomhed med internationalt fokus, der arbejder inden for den hurtigt voksende Smart City-industri.

  • Et bredt ansvarsområde med mulighed for at sætte et tydeligt præg på virksomheden.

  • Løn efter aftale og i henhold til kvalifikationer.

  • Attraktive personaleforhold såsom god frokostordning samt pension inkl. sundheds- og ulykkesforsikring.

  • Centralt placeret arbejdsplads lige ved Ørestad Metro.

  • Mulighed for fleksibel arbejdstid/deltid.

Stillingen

Du bliver en del af et erfarent kerneteam, der sidder i vores hovedkvarter i Ørestad, København. Opgaverne vil inkludere:

  • Koordinering og udførelse af marketingkampagner, materialer og messer.

  • Udarbejdelse af kundehistorier/-projekter, herunder interviews med kunder.

  • Webinars – udarbejdelse og support til salgsorganisationen.

  • Løbende optimering og vedligeholdelse af website og SoMe-platforme, herunder bl.a. tekstforfatning og udarbejdelse af nye landing pages.

  • Markedsføringsmateriale til kunder, distributører og partnere.

  • Udførelse af analyser i samarbejde med salgsafdelingen af relevante strategiske markeder og konkurrenter.

 

Kandidaten

  • Har en interesse for teknologi.

  • Er uddannet inden for marketing, kommunikation eller forretning.

  • Har mindst to års erfaring med B2B-marketing, gerne inden for tekniske produkter.

  • Er stærkest i content og tekst, men har flair for det visuelle.

  • Er løsningsorienteret og fast besluttet på at lykkes i et tempofyldt og omskifteligt marked.

  • Har dansk som modersmål og er stærk på både dansk og engelsk, skriftligt såvel som sprogligt.

Ansøgningsproces

Hvis du vil med ombord, så send os gerne din motiverede ansøgning og dit CV snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet de rigtige kandidater. Så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder. Vil du vide mere om stillingen, så kan du kontakte Kim Asmussen, som står for rekrutteringen, på tel. 22 37 09 82 eller ka@novalume.dk.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Om Novalume Solutions A/S

Novalume Solutions er en dansk, innovativ Smart City-virksomhed, der arbejder med grønnere og smartere løsninger til styring af offentlig belysning. Baseret på international erfaring har vi udviklet det unikke trådløse Lumintell™, der gør det muligt for kommuner at reducere energiforbrug, CO2-emission og vedligeholdelsesomkostninger ved mere intelligent styring og drift af belysning.

Screenshot 2021-04-12 at 09.56.52.png
Lumintell_slider01.jpg